Mon ikke alle er færdige med flæsk, fede sovse, risdesserter og alle de andre ting, der er skønne ved julen - i begrænsede mængder? Jeg er i den grad og maven er også. Og der bliver i øvrigt sparket igennem her på matriklen, i 23+0.
Ugens madplan er lavet efter devisen grønt, groft og uden gris/and.
Næste år - hvis alt går efter planen - bliver første år, hvor julen kommer til at se anderledes ud, end den har gjort siden jeg var barn. Kæreste (og Lillepigen) skal med til min ende af Provinsen og fejre juleaften. Og vi kan næppe få lov at lave sofa-tricket i 2012. Der er en lille en, der skal passes og passes på og leges med og skiftes og mades. Det bliver spændende at bygge sine egne traditioner i løbet af de kommende år. Måske endda at afholde juleaften.
Og så håber jeg, at alle kan finde ud af og falde ind i de nye roller, der bliver tildelt. Dels selvfølgelig forældrerollerne, men også for mine og Kærestes forældres vedkommende - og ikke mindst Søster. For jul skal helst være rigtig jul for alle - også selvom den bliver anderledes.
Alle de bedste nytårsønsker - sådan lidt på forhånd - fra hjemmet, hvor der atter er internet.
28. dec. 2011
13. dec. 2011
It's a girl!
Og hun ser så fin ud, blev der sagt ved scanningen.
Skønt at få syn for sagen - og at se med øjnene hvordan der bliver sparket og bokset, sådan som jeg har kunnet mærke den sidste halvanden uge.
Jordemoderbesøg var også - i modsætning til sidst - rigtig fint. Den 'ægte' jordemoder frem for vikaren, var sød, engageret og meget bedre til at give rammerne for besøget. Jeg var afsted alene denne gang, og har vist knækket koden med de dér besøg ift. hvad jeg gerne vil have ud af dem.
Skønt at få syn for sagen - og at se med øjnene hvordan der bliver sparket og bokset, sådan som jeg har kunnet mærke den sidste halvanden uge.
Jordemoderbesøg var også - i modsætning til sidst - rigtig fint. Den 'ægte' jordemoder frem for vikaren, var sød, engageret og meget bedre til at give rammerne for besøget. Jeg var afsted alene denne gang, og har vist knækket koden med de dér besøg ift. hvad jeg gerne vil have ud af dem.
4. dec. 2011
18+4
Alt vel fra Østerfronten - det har været en vanvittig måned på job med tonsvis af overarbejde og som følge heraf intet overskud.
Så er det svært at føle sig som en god kæreste, søster og særligt veninde, men der er dog blevet julepyntet i det lille hjem og i december falder der lidt mere ro på det hele. Heldigvis!
Jeg tror, jeg begynder at kunne fornemme, at Bean hilser på af og til med lidt spark eller håndkantslag. Det er dejligt - men jeg er ikke helt sikker endnu. Hvor pokker skal man vide fra, hvordan det føles, når barnet indeni banker på, når man aldrig har prøvet det før?
Maven er synlig nu - særligt for os, og for mennesker, der ved hvordan jeg plejer at se ud. For andre kan jeg muligvis stadig ligne en, der er helt oppustet efter frokosten.
Der er små 14 dage til gennemscanningen, og det bliver spændende at se, hvordan Bean ser ud nu. Og måske endda om det er Mr. eller Miss Bean.
Har lige booket apa-førstegangsfødende før-fødselsforløb på utallige anbefalinger fra veninder og veninders veninder - det starter med udgangen af januar og varer frem til ca 14 dage før termin. Det bliver spændende - men 1400 kr er sgu også lidt mange penge. Sætter dog hellere min lid til det, der er anbefalet mange steder fra end hvad jordemoder endnu har præsteret.
Så er det svært at føle sig som en god kæreste, søster og særligt veninde, men der er dog blevet julepyntet i det lille hjem og i december falder der lidt mere ro på det hele. Heldigvis!
Jeg tror, jeg begynder at kunne fornemme, at Bean hilser på af og til med lidt spark eller håndkantslag. Det er dejligt - men jeg er ikke helt sikker endnu. Hvor pokker skal man vide fra, hvordan det føles, når barnet indeni banker på, når man aldrig har prøvet det før?
Maven er synlig nu - særligt for os, og for mennesker, der ved hvordan jeg plejer at se ud. For andre kan jeg muligvis stadig ligne en, der er helt oppustet efter frokosten.
Der er små 14 dage til gennemscanningen, og det bliver spændende at se, hvordan Bean ser ud nu. Og måske endda om det er Mr. eller Miss Bean.
Har lige booket apa-førstegangsfødende før-fødselsforløb på utallige anbefalinger fra veninder og veninders veninder - det starter med udgangen af januar og varer frem til ca 14 dage før termin. Det bliver spændende - men 1400 kr er sgu også lidt mange penge. Sætter dog hellere min lid til det, der er anbefalet mange steder fra end hvad jordemoder endnu har præsteret.
6. nov. 2011
- vi tager det i ryk
Bogstaveligt talt. Bean og mig, altså.
For med et par ugers mellemrum får jeg det skidt - det føles lidt feber-og-kvalme-agtigt og derudover får jeg ondt i lænd og den aller-nederste del af maven. Og så bliver jeg skidebange. Hver gang. Og tror at nu går det ikke længere med lykken og med at lykkes.
(Lægen siger, alt er normalt, var sød og fandt hjertelyd med lillebitte apparat og at jeg sandsynligvis 'vokser i ryk' snarere end lidt ad gangen hele tiden. Super)
Suk. Det er der altså aldrig nogen, der fortæller om, når man hører andre fortælle om det dér svangerskab. Og er andre også lige så angste for, at noget skal gå galt? Eller er det bare mig, der er lige lovlig 'glasset-er-halvt-tomt' omkring det her?
Nåmen, alle er blevet glade (og nogle endda rørte) på vores vegne, der er første jordemodersession på tirsdag og jeg vokser tilsyneladende som jeg skal. Bare i ryk.
For med et par ugers mellemrum får jeg det skidt - det føles lidt feber-og-kvalme-agtigt og derudover får jeg ondt i lænd og den aller-nederste del af maven. Og så bliver jeg skidebange. Hver gang. Og tror at nu går det ikke længere med lykken og med at lykkes.
(Lægen siger, alt er normalt, var sød og fandt hjertelyd med lillebitte apparat og at jeg sandsynligvis 'vokser i ryk' snarere end lidt ad gangen hele tiden. Super)
Suk. Det er der altså aldrig nogen, der fortæller om, når man hører andre fortælle om det dér svangerskab. Og er andre også lige så angste for, at noget skal gå galt? Eller er det bare mig, der er lige lovlig 'glasset-er-halvt-tomt' omkring det her?
Nåmen, alle er blevet glade (og nogle endda rørte) på vores vegne, der er første jordemodersession på tirsdag og jeg vokser tilsyneladende som jeg skal. Bare i ryk.
24. okt. 2011
Lykke og afmagt
Så er det ikke længere vores hemmelighed.
Nærmeste familie og ditto venner har fået overbragt nyheden og reageret med passende mængder glæde på vores vegne og lykønskninger. Søsterlil blev så glad, at hun ikke kunne holde masken og simpelthen brød ud i gråd.
Og i et særligt tilfælde blev livet - det spirende liv - virkelig kontrasteret. Kærestes bedste ven har netop fået konstateret en uhelbredelig, degenerativ sygdom - og Kæreste og jeg havde en lang, tårevædet nat, hvor det hele blev talt igennem. Om hvor sårbar man bliver, hvor skrøbeligt det hele er - og hvor højt vi elsker hinanden.
Det har været en weekend med den højeste lykke og dybeste afmagt. Men mest af alt en weekend fuld af kærlighed.
(Det gjorde naturligvis heller ikke det dejlige mindre dejligt at vi havde en fantastisk Sverigestur med fabelagtig mad og de lækreste senge, jeg nogensinde har sovet i)
Nærmeste familie og ditto venner har fået overbragt nyheden og reageret med passende mængder glæde på vores vegne og lykønskninger. Søsterlil blev så glad, at hun ikke kunne holde masken og simpelthen brød ud i gråd.
Og i et særligt tilfælde blev livet - det spirende liv - virkelig kontrasteret. Kærestes bedste ven har netop fået konstateret en uhelbredelig, degenerativ sygdom - og Kæreste og jeg havde en lang, tårevædet nat, hvor det hele blev talt igennem. Om hvor sårbar man bliver, hvor skrøbeligt det hele er - og hvor højt vi elsker hinanden.
Det har været en weekend med den højeste lykke og dybeste afmagt. Men mest af alt en weekend fuld af kærlighed.
(Det gjorde naturligvis heller ikke det dejlige mindre dejligt at vi havde en fantastisk Sverigestur med fabelagtig mad og de lækreste senge, jeg nogensinde har sovet i)
21. okt. 2011
Bean - et livligt barn!
Phew. Alt så så fint ud i dag, selvom Bean var en meget livlig type og lidt svær at få til at ligge stille!
Rigtig fin risiko-vurdering, god hjertelyd og god størrelse.
SÅ dejligt at få at vide. Nu bliver weekend-kærestetur til Sverige endnu lækrere.
Lykke.
Rigtig fin risiko-vurdering, god hjertelyd og god størrelse.
SÅ dejligt at få at vide. Nu bliver weekend-kærestetur til Sverige endnu lækrere.
Lykke.
20. okt. 2011
19. okt. 2011
Hvad sagde de så?
Altså, de dér kommende bedsteforældre, da de fik vores hemmelighed at vide i lørdags?
Ikke så frygteligt meget. Mor blev tydeligt glad og gav knus til Kæreste og mig. Far smilede bare lidt og sagde ikke rigtig noget.
Men over aftensmaden og dagen efter blev der talt og fundet gamle vandrejournaler frem. (Som i øvrigt til forveksling ligner de samtidige)
Mon ikke det kommer, som det hele skrider længere frem?
I øvrigt er dagen i dag den sidste i 1. trimester - 11+6. Og så kan man forhåbentlig snart tillade sig at ånde lidt lettet op? I al fald efter fredag som bliver den 'ægte' nakkefoldsscanning.
Herefter kan de (krydse fingre, 7-9-13) forhåbentlig gode nyheder spredes mere eller mindre ad libitum. Dvs. ikke via FB eller andre sociale medier, men til dem, vi synes, bør vide noget. Gerne ansigt til ansigt, men eller telefonisk.
Det bliver også interessant.
PS - siger man det på sit arbejde?
Ikke så frygteligt meget. Mor blev tydeligt glad og gav knus til Kæreste og mig. Far smilede bare lidt og sagde ikke rigtig noget.
Men over aftensmaden og dagen efter blev der talt og fundet gamle vandrejournaler frem. (Som i øvrigt til forveksling ligner de samtidige)
Mon ikke det kommer, som det hele skrider længere frem?
I øvrigt er dagen i dag den sidste i 1. trimester - 11+6. Og så kan man forhåbentlig snart tillade sig at ånde lidt lettet op? I al fald efter fredag som bliver den 'ægte' nakkefoldsscanning.
Herefter kan de (krydse fingre, 7-9-13) forhåbentlig gode nyheder spredes mere eller mindre ad libitum. Dvs. ikke via FB eller andre sociale medier, men til dem, vi synes, bør vide noget. Gerne ansigt til ansigt, men eller telefonisk.
Det bliver også interessant.
PS - siger man det på sit arbejde?
12. okt. 2011
Sverige i horisonten
Et lille telefonopkald, og så er der booket kæreste-hotelophold i det svenske næste weekend (ikke den kommende, der skal vi til Provinsen og fortælle om Bean til mine forældre)
Aah, det bliver så dejligt. Det gør på en eller anden mærkelig måde en forskel at overnatte et andet sted (hjemme hos venner og familie gælder ikke).
Og vi kan tage afsted tidligt fredag, for den eneste anden plan er nakkefoldsscanning - og uanset resultatet af den (selvom ALLE fingre er krydsede), så kan det kun være en god ting at kunne slendre omkring i svensk købstad uden at risikere at møde nogen man kender og så bare være enten utroligt lykkelige eller helt i vildrede.
I morgen rykker jeg i øvrigt officielt ind i 12. uge, og så er det første trimester skisme snart forbi.
Aah, det bliver så dejligt. Det gør på en eller anden mærkelig måde en forskel at overnatte et andet sted (hjemme hos venner og familie gælder ikke).
Og vi kan tage afsted tidligt fredag, for den eneste anden plan er nakkefoldsscanning - og uanset resultatet af den (selvom ALLE fingre er krydsede), så kan det kun være en god ting at kunne slendre omkring i svensk købstad uden at risikere at møde nogen man kender og så bare være enten utroligt lykkelige eller helt i vildrede.
I morgen rykker jeg i øvrigt officielt ind i 12. uge, og så er det første trimester skisme snart forbi.
7. okt. 2011
NF... jaja, lige om lidt
Kæreste og mig havde begge taget fri fra arbejde for at tage ind på Riget og se Bean (og for at nogen skulle tjekke Beans nakkefold) i går.
Og guess what? Er søreme ikke mere end 10+1 (i dag), dvs. lige i starten af 11. uge og ikke 12. uge, som vi havde regnet med.
Til gengæld betyder det, at jeg er helt sikker på, at det dér undfangelse skete den dag, vi fejrede vores nieces 1 års fødselsdag, og det er sgu da meget passende.
Nå. Men det betød desværre også, at WHO-forsøg bliver uden os, og at NF først bliver i slutningen af uge 42; fredag d. 21.
Men vi fik set Bean. Nu med arme, der fægtede i luften (aka vandet) og benspjæt. Og som lignede et lillebitte barn og slet ikke bare en bønne længere. Åh, det var dejligt. Og hjertet bankede løs (både på mig og - heldigvis - også Bean)
Det kommer til at skyde offentliggørelsen et par uger. Men vi har besluttet af farmor og mine forældre (som vi skal besøge næste lørdag) får det at vide dér. Så bliver de bare sworn to secrecy indtil efter klarmelding fra os efter NF.
Har købt tre ruller uldgarn (der kan vaskes ved 40 grader), som mor får overrakt. Hun er nemlig fabelagtigt dygtig til at strikke. Og det er ligesom vores indgangsvinkel til at fortælle det hele.
Gad vide, hvad de siger.
Er efterhånden ved at blive mere tryg omkring det hele, men for pokker, hvor havde det været dejligt at have NF overstået med fint resultat.
Og guess what? Er søreme ikke mere end 10+1 (i dag), dvs. lige i starten af 11. uge og ikke 12. uge, som vi havde regnet med.
Til gengæld betyder det, at jeg er helt sikker på, at det dér undfangelse skete den dag, vi fejrede vores nieces 1 års fødselsdag, og det er sgu da meget passende.
Nå. Men det betød desværre også, at WHO-forsøg bliver uden os, og at NF først bliver i slutningen af uge 42; fredag d. 21.
Men vi fik set Bean. Nu med arme, der fægtede i luften (aka vandet) og benspjæt. Og som lignede et lillebitte barn og slet ikke bare en bønne længere. Åh, det var dejligt. Og hjertet bankede løs (både på mig og - heldigvis - også Bean)
Det kommer til at skyde offentliggørelsen et par uger. Men vi har besluttet af farmor og mine forældre (som vi skal besøge næste lørdag) får det at vide dér. Så bliver de bare sworn to secrecy indtil efter klarmelding fra os efter NF.
Har købt tre ruller uldgarn (der kan vaskes ved 40 grader), som mor får overrakt. Hun er nemlig fabelagtigt dygtig til at strikke. Og det er ligesom vores indgangsvinkel til at fortælle det hele.
Gad vide, hvad de siger.
Er efterhånden ved at blive mere tryg omkring det hele, men for pokker, hvor havde det været dejligt at have NF overstået med fint resultat.
2. okt. 2011
Om NÆSTEN at kunne sige det til nogen
Jeg er begyndt at sige, jeg skal være forsøgskanin i et WHO-forsøg om sundhed.
Det er for så vidt også sandt. Det er bare ikke the WHOLE truth and nothing but etc., for i virkeligheden er det jo et WHO-forsøg om fostres vægt og udvikling. Og mødrenes sundhedstilstand og ernæring.
Åh. Det bliver så spændende at få NF overstået (ja, jeg er begyndt at blive sådan lidtmega-nervøs spændt. For tænk nu hvis...)
Den allerallerførste, der får noget at vide bliver Famse. Også selvom det bliver via gravsten. (Og så blev man lige lidt rørt igen. Jeg tuder over alt. Pingvinmarchen fx. Det ER da skide sørgeligt, når ægget revner i kulden og ungen inden i dør. Måske bare ikke krampegråds-sørgeligt)
Og derefter forældre. Resten af rækkefølgen er ikke helt planlagt.
NF skal bare liiiige overstås, så torsdag kan kun ske for langsomt.
Det er for så vidt også sandt. Det er bare ikke the WHOLE truth and nothing but etc., for i virkeligheden er det jo et WHO-forsøg om fostres vægt og udvikling. Og mødrenes sundhedstilstand og ernæring.
Åh. Det bliver så spændende at få NF overstået (ja, jeg er begyndt at blive sådan lidt
Den allerallerførste, der får noget at vide bliver Famse. Også selvom det bliver via gravsten. (Og så blev man lige lidt rørt igen. Jeg tuder over alt. Pingvinmarchen fx. Det ER da skide sørgeligt, når ægget revner i kulden og ungen inden i dør. Måske bare ikke krampegråds-sørgeligt)
Og derefter forældre. Resten af rækkefølgen er ikke helt planlagt.
NF skal bare liiiige overstås, så torsdag kan kun ske for langsomt.
29. sep. 2011
Som en lille snebold, der ruller ned ad en bakke
Var en tur forbi Riget i går til en doubletest, som Kæreste og mig får resultatet af torsdag i næste uge til NF-scanning. Det bliver en udvidet omgang, for jeg har meldt mig (os?) som forsøgskaniner (læs: deltagere) i internationalt WHO-forsøg, der skal undersøge fostres vækst for at få et bedre billede af en slags 'normaludvikling'.
Så jeg skal også interviewes om kost mv. Det er fine by me, og jeg synes egentlig, det er win-win (beklager, men hvad pokker siger man ellers?), for der er en del ekstra scanninger med fordelt over resten af den her udvikling. Vi får altså rigtig fine muligheder for at følge med i, hvordan Bean går (ligger) og har det derinde.
Men så starter det godt nok også med tests, scanninger, blodprøver, undersøgelser og alt muligt andet. Prøvesvar fra lægen dukkede op på mail, og jeg har (surprice!) hverken HIV, klamydia, syfilis, hepatitis eller andre spændende ting.
Vi nærmer os så småt den forjættede 12. uge, og det bliver efterhånden dejligt at kunne dele med andre. Mine forældre er de første, der skal vide noget, og der er en aftale om besøg i provinsen om to uger. Indtil da er det egentlig også meget hyggeligt at være to (plus en del sundhedspersonale), der ved noget.
Gad vide, hvordan de reagerer, forældrene? Kærestes forældre har jo efterhånden et par børnebørn, så det bliver bare noget med et telefonopkald, men det er en første gang for mine forældre - og søster, for den sags skyld.
Hvordan fortæller man det egentlig på en fin måde?
24. sep. 2011
It's alive
Hjerteslag, tjek
Rygsøjle, tjek
Navlestreng, tjek
Tak til Lille Københavner for at gøre Kæreste og mig meget mere rolige. Og helt vildt lykkelige.
Rygsøjle, tjek
Navlestreng, tjek
Tak til Lille Københavner for at gøre Kæreste og mig meget mere rolige. Og helt vildt lykkelige.
20. sep. 2011
De små ting
- er lige nu det, jeg holder fast i for ikke at det hele skal blive for skræmmende. (Lægeaftale i morgen eftermiddag kan forhåbentlig give lidt mere ro i sindet)
Kæreste er verdens bedste.
Han er sød og forstående og bliver ikke træt af at jeg bliver ked af det eller ligger på sofaen - og jeg elsker ham.
I virkeligheden er det jo ikke en lille ting. Men ikke desto mindre er det noget, jeg er lykkelig for.
Kæreste er verdens bedste.
Han er sød og forstående og bliver ikke træt af at jeg bliver ked af det eller ligger på sofaen - og jeg elsker ham.
I virkeligheden er det jo ikke en lille ting. Men ikke desto mindre er det noget, jeg er lykkelig for.
17. sep. 2011
Det bliver bedre. Ikke?
Altså, med det der grundlæggende, eksistentialistiske angst? Ikke?
Ellers er jeg eddermaneme på skideren.
Lægen var sød og rar og lyttede til hvad jeg havde at fortælle og sagde, at alting lød normalt og slet ikke fik ham til at tænke hverken røde eller gule advarselsflag. Første reelle undersøgelse på onsdag. Lægesekretær gik i øvrigt igang med at udfylde det dér svangrejournal - og spørgsmålet 'Hvem er barnets far?' gjorde af en eller anden grund det hele meget virkeligt og jeg blev helt rørt. Hormoner, anyone?
Men jeg bliver simpelthen ikke tryg før der er konkret tegn på liv. (Suk, hvorfor kan man ikke bare glæde sig og vente og være en af dem, der melder ud til alverden når testen viser positiv? Jeg tør simpelthen ikke. Jeg føler, at Nemesis kommer med en kæmpestor lussing og et håndkantsslag, hvis vi melder åbne kort før (tidligst!) efter NF-scanning.)
Så indtil videre forsøger jeg på bedste beskub at slå koldt vand i blodet og tænke positive tanker. Kæreste er heldigvis sød og meget, meget forstående.
Tænker om man ikke skulle være typen, der benyttede sig af Lille Københavners tilbud om drop-in weekend- eller aftenscanning for bare 200 kr?
Ellers er jeg eddermaneme på skideren.
Lægen var sød og rar og lyttede til hvad jeg havde at fortælle og sagde, at alting lød normalt og slet ikke fik ham til at tænke hverken røde eller gule advarselsflag. Første reelle undersøgelse på onsdag. Lægesekretær gik i øvrigt igang med at udfylde det dér svangrejournal - og spørgsmålet 'Hvem er barnets far?' gjorde af en eller anden grund det hele meget virkeligt og jeg blev helt rørt. Hormoner, anyone?
Men jeg bliver simpelthen ikke tryg før der er konkret tegn på liv. (Suk, hvorfor kan man ikke bare glæde sig og vente og være en af dem, der melder ud til alverden når testen viser positiv? Jeg tør simpelthen ikke. Jeg føler, at Nemesis kommer med en kæmpestor lussing og et håndkantsslag, hvis vi melder åbne kort før (tidligst!) efter NF-scanning.)
Så indtil videre forsøger jeg på bedste beskub at slå koldt vand i blodet og tænke positive tanker. Kæreste er heldigvis sød og meget, meget forstående.
Tænker om man ikke skulle være typen, der benyttede sig af Lille Københavners tilbud om drop-in weekend- eller aftenscanning for bare 200 kr?
15. sep. 2011
Tur til lægen
Jeg formår at køre mig selv rimeligt meget op.
Heldigvis er det vist ikke et helt ukendt fænomen for læger, så min kunne klemme mig ind i dag med en dags varsel.
Jeg er simpelthen så angst for, at der skal være noget i vejen.
Heldigvis er det vist ikke et helt ukendt fænomen for læger, så min kunne klemme mig ind i dag med en dags varsel.
Jeg er simpelthen så angst for, at der skal være noget i vejen.
12. sep. 2011
Yndlingsweekend
Af og til har man en af de weekender, hvor alting bare viser sig at være helt perfekt.
Lørdag gik en tur over sundet til svensken - Malmös Moderna Museet havde Marcel Duchamp-udstilling, der lige skulle ses (altså, de har haft den udstilling hele foråret og sommeren, men det var først dagen før deadline, vi fik taget os sammen til at tage afsted. Og kunne begge to.)
Efter museumsbesøg - fine udstillinger - slentrede vi rundt i de små gader, købte skøn, grøn te (for det dér koffein er vi jo nogen, der lige skal slappe af med pt.) og spiste frokost på en cafe med servering udendørs. På vej hjem i toget faldt jeg i søvn og brugte det meste af resten af dagen på sofaen.
Træthed og ømme bryster. Det er åbenbart så vildt, som det bliver for mig her et stykke inde i første trimester.
Søndag bød på kvindeløb med Moder og Søsterlil - årlig familietradition, som jeg elsker. Men jeg turde faktisk ikke løbe med, så jeg takker mit løgner-gen (nej, det er godt nok ikke alle, der har sådan et. Løgner-gen sikrer fx at folk tror på det, man siger, og ikke gennemskuer, det er løgn) for en historie om vådt kantinegulv og vrid i knæ. Til gengæld hyggede Fader og mig os mens vi ventede på at løberne kom over målstregen. Og fik lækker frokost - med kage - hjemme hos Søsterlil, da løbet var slut.
Hjemme havde jeg lokket Kæreste med i Park Bio, min absolutte yndlingsbiograf i København ift. indretning, for at se Midnight in Paris (inden dens spilleperiode sluttede. First movers. Sgu ikke os.)
Vi endte med at more os og komme i et vældigt romantisk humør, så vi slentrede gennem gaderne her på Østfronten og kom tilfældigt forbi Fischer på Victor Borges Plads, som Kæreste åbenbart havde fået anbefalet fra tidligere studiekammerat. Vi kiggede hinanden dybt i øjnene og satte os ind til en - i øvrigt superveltilberedt og meget lækker - middag for to i stearinlysenes skær.
Som ising on the cake var jeg faktisk i stand til at holde mig vågen helt til kl. 22.30, så det var ikke kun noget med at ligge i ske i sengen og falde i søvn.
(... on a different note: hvorfor kan danske cafeer og spisesteder ikke have noget interessant at drikke til os, der af forskellige årsager ikke rører alkohol?)
Lørdag gik en tur over sundet til svensken - Malmös Moderna Museet havde Marcel Duchamp-udstilling, der lige skulle ses (altså, de har haft den udstilling hele foråret og sommeren, men det var først dagen før deadline, vi fik taget os sammen til at tage afsted. Og kunne begge to.)
Efter museumsbesøg - fine udstillinger - slentrede vi rundt i de små gader, købte skøn, grøn te (for det dér koffein er vi jo nogen, der lige skal slappe af med pt.) og spiste frokost på en cafe med servering udendørs. På vej hjem i toget faldt jeg i søvn og brugte det meste af resten af dagen på sofaen.
Træthed og ømme bryster. Det er åbenbart så vildt, som det bliver for mig her et stykke inde i første trimester.
Søndag bød på kvindeløb med Moder og Søsterlil - årlig familietradition, som jeg elsker. Men jeg turde faktisk ikke løbe med, så jeg takker mit løgner-gen (nej, det er godt nok ikke alle, der har sådan et. Løgner-gen sikrer fx at folk tror på det, man siger, og ikke gennemskuer, det er løgn) for en historie om vådt kantinegulv og vrid i knæ. Til gengæld hyggede Fader og mig os mens vi ventede på at løberne kom over målstregen. Og fik lækker frokost - med kage - hjemme hos Søsterlil, da løbet var slut.
Hjemme havde jeg lokket Kæreste med i Park Bio, min absolutte yndlingsbiograf i København ift. indretning, for at se Midnight in Paris (inden dens spilleperiode sluttede. First movers. Sgu ikke os.)
Vi endte med at more os og komme i et vældigt romantisk humør, så vi slentrede gennem gaderne her på Østfronten og kom tilfældigt forbi Fischer på Victor Borges Plads, som Kæreste åbenbart havde fået anbefalet fra tidligere studiekammerat. Vi kiggede hinanden dybt i øjnene og satte os ind til en - i øvrigt superveltilberedt og meget lækker - middag for to i stearinlysenes skær.
Som ising on the cake var jeg faktisk i stand til at holde mig vågen helt til kl. 22.30, så det var ikke kun noget med at ligge i ske i sengen og falde i søvn.
(... on a different note: hvorfor kan danske cafeer og spisesteder ikke have noget interessant at drikke til os, der af forskellige årsager ikke rører alkohol?)
9. sep. 2011
Kære Bean
Har bundet en lille A5 kinabog ind i smukt papir og bruger den til at skrive ned, hvordan det går med Bean - ikke englænderen, men det lille liv, der er dukket op inden i mig - og hvad B er i stand til at gøre uge for uge.
Men det her bliver stedet for de tanker, følelser og fornemmelser, der følger med.
Bogen er tænkt som noget, Bean kan læse selv en dag og finde ud af noget om sig selv og sine forældre, som sådan har ønsket sig et barn og glæder sig til at møde B.
Bloggen bliver... nåja, alt det andet. Alt det, der også er med træthed, ømme bryster, evindelig tissetrang - men ingen kvalme (endnu?), ubegribelig lykke og ditto angst for at der kan være noget i vejen.
I er velkomne til at følge med, komme med råd og betragtninger, men det er først og fremmest mit udløb for alle de nye og ukendte følelser og fornemmelser der åbenbart følger med.
Men det her bliver stedet for de tanker, følelser og fornemmelser, der følger med.
Bogen er tænkt som noget, Bean kan læse selv en dag og finde ud af noget om sig selv og sine forældre, som sådan har ønsket sig et barn og glæder sig til at møde B.
Bloggen bliver... nåja, alt det andet. Alt det, der også er med træthed, ømme bryster, evindelig tissetrang - men ingen kvalme (endnu?), ubegribelig lykke og ditto angst for at der kan være noget i vejen.
I er velkomne til at følge med, komme med råd og betragtninger, men det er først og fremmest mit udløb for alle de nye og ukendte følelser og fornemmelser der åbenbart følger med.
Abonner på:
Opslag (Atom)