16. okt. 2012

Byggeprojekt, tigerbaby og efterår

Lidt update her på gør-det-selv fronten:

Møblet er bygget (trods uTROligt skæve vægge og buede gulve, lige der, hvor det står) - mest af Kæreste, men jeg har også været igang med skruemaskine og ikke mindst udformning af byggevejledning. Er åbenbart typen, der er god til at finde ud af, hvordan man praktisk GØR tingene, selvom jeg aldrig har bygget stort andet end IKEA-møbler (det er jeg så til gengæld noget i retning af verdensmester i) og en ølkasse eller to i sløjd i folkeren.

Det tog alt i alt 7 timer fordelt på lørdag og søndag - hvor vi på skift legede med/nussede/skiftede/trøstede tigerbabyen, der valgte netop weekenden til at være i ret voldsomt humør.

I går blev det indkøbt kridhvid maling, og andet lag er netop færdigt. Maling er altid min opgave. Mest fordi Kæreste hader det, og jeg ikke gør. Det tredje lag hvid kommer på engang i løbet af eftermiddag/aften.

I morgen skal bagstykkerne så males  - i tre nuancer af blågrøn, ligesom køkkenkasserne.

Det bliver SÅ fint det hele, og jeg lover, der kommer billeder af processen.

Når malearbejdet er klaret skal vi have sat tre små spots op, så der kan komme fint lys også, og omplaceret køkkenlamperne generelt. Og fylde vores ting i de nybyggede og -malede hyldemeter.


Vi er ret gode til at gøre-det-selv sammen. Faktisk. (Jeg ved da ikke hvorfor, eller hvordan vi gør det. Sådan er det bare) Også selvom vi har en tigerbaby, der vågner og skrigegræder flere gange hver nat i øjeblikket udover den almindelige spise-opvågning. Og selvom det er vådt og gråt og temmelig køligt udenfor og dermed mere vejr til sofahygge med varme drikke og ostemadder end handywork og åbne vinduer.

... fortsættelse følger :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar