(Og moderen svedte tran, fordi hun var pakket alt for godt ind i trøje, cardigan og jakke trods de 20+ grader. Man skulle jo nødigt få det dér brystbetændelse!)
Der er sket så meget på den tid, at det næsten ikke er til at begribe.
Fra at være en lille fis, der stort set ingen kontrol havde over sin krop har vi nu en lille, stor pige, der går rundt om sofaen, kravler med lynets hast, pludrer med 1000 lyde og elsker at lave sjov og ballade. Og som er vokset næsten 30 cm og mere end fordoblet sin startvægt. Som startede med at amme i snit 12 gange i døgnet og nu er nede på 1,5. Som græd og græd og græd de første 4 måneder og som nu griner og smiler det meste af tiden. Som har sin helt egen vilje og idé om, hvordan tingene skal foregå. Som er modig og tryg og ELSKER at putte sig ind til sin mor, sin far eller sin dyne. (Awwww. Er der noget bedre end en varm barnekrop, der putter sig mod dig? Eller et barn der hviner af fryd, når hun ser dig?)
Hun er selvstændig, egenrådig, vaks på fingrene - og sover (stadig!) ikke særligt meget. Og så har hun endnu ikke en eneste tand. Og der går længe inden vi er nødt til at besøge en frisør.
Vi elsker hende så højt, at det næsten ikke er til at forstå eller rumme.
 |
| En time gammel på Rigshospitalet i sit allerførste tøj - lille og fin og helt perfekt |
 |
| Ganske få dage gammel i prima ballerina-søvn-posering |
 |
| De smukkeste blå øjne på en smuk forårsdag - 11 måneder gammel |
 |
| Det kræver fokus at kravle igennem rør |
Åh gud, hvor går tiden hurtigt. Selvom den kan føles lang i en kolikperiode, så løber den også bare af sted, når hverdagen sætter ind og man bliver optaget af andre store projekter. Derfor er det også meget rart med en blog, der holder fest i alt fra de små pudsige påfund til de larmende tigerspring;)
SvarSletTillykke med jeres dejlige, selvstændige Bean. Og p.s. Smart move med trøje, cardigan og jakke i 20+ grader. Det kunne jeg godt have lært lidt af...
Det er nemlig rigtig rart at kunne kigge tilbage - man glemmer så hurtigt. Også alle de ting, man aldrig troede, man nogensinde kunne glemme. Og super at det åbenbart ikke var så dårlig en idé det dér med indpakningen! Jeg følte mig ret dum, da jeg så andre i små sommertoppe og med korte shorts.
Slet