8. apr. 2013

Invitationerne er sendt

Disclaimer: det følgende er en kliché:

Bean bliver 1 år gammel lige om lidt. Jeg forstår simpelthen ikke, at det allerede er nu. Det føles stadig som om vi lige har fået hende med hjem, samtidig med at vi har haft hende altid.

Anywho... Når man bliver 1 år gammel, skal man fejres.

Det bliver ikke en stor fest ligesom navngivningen, men i stedet et mere sluttet selskab af de allernærmeste; bedsteforældre, søskende med påhæng, skytsforældre-par og et vennepar.

Jeg har længe overvejet, hvordan vi skulle fejre vores store, lille pige, der ikke engang med god vilje kan kaldes en baby længere. Og eftersom der ikke er meget lyserødt eller pastelfarvet i vores hverdag, har jeg besluttet, at vi går all in på tøsethed til 1 års dagen. (Kæreste er heldigvis med på den. Eller. Han er vist bare fint tilfreds med, at jeg står for planlægningen...)

Derfor er invitationerne en vision i peach, pink og sart lyserøde satinsløjfer, og der er indkøbt lyserødstribede papirsugerør og farvede vimpler til dagen.

Jeg har fundet honeycombs og sugerør hos Fabel A (og lad mig sige; det er ikke sidste gang, jeg køber festudstyr dér! Super service, lynhurtig levering, lækre ting og så er der konfetti og fint silkepapir om ens varer, når man åbner pakken. What's not to love?)










Inspirationen til invitationerne er fra Pinterest - og origami-ønskelisten er inspireret af Fie fra mitudtryk.









































... så mangler jeg bare at finde på resten.

Fx party favours eller fine 'fremtids-Bean' kuverter, som Konen havde til Gryntegrisens fest.

Jeg tænker 'miniature'-tema for maden; små sandwiches, minipølsehorn og -pizzaer, miniflødeboller, små lagkager og små cupcakes. Og frugt og grønt i bidder på hver deres spyd. Det hele serveret på mine 'sølvfade' og spist på sølvtallerkner og med sølvbestik fra Tiger. Det bliver så fint, gør det!


2 kommentarer:

  1. JA, DET GØR, FOR HULEN DA! Hvor bliver det super yndigt og smukt. Husk at tage billeder undervejs i krea-processen:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Will do! Og tak :) Jeg udnytter lige, at jeg officielt har ferie og har lidt timer hver formiddag, mens Bean bliver passet, til at fyre den af med fødselsdagskrea. Det er jo ikke hver dag, at ens førstefødte bliver 1 år gammel (yikes!)

      Slet