3. aug. 2013

Lækkerhed på mange planer

Med det fuldstændigt fantastiske sommervejr, vi har, kan jeg simpelthen ikke være andet end glad i låget. Heller ikke selvom jeg faktisk synes, det er ret svært at være væk fra Bean det meste af dagen alle hverdage. (I know - megaprivilegeret at jeg har kunnet være så meget hjemme, men lidt fordele kan der altså vrides ud af supertrælse dagpengeland.)

Praktikken går - når jeg nu selv skal sige det! - rigtig godt. Søde, engagerede og dygtige kollegaer og spændende arbejdsopgaver. Jeg har to uger endnu, og der bliver knald på for at blive færdig med undervisningsmaterialerne og hjælpe med den kommende udstilling. Men det er godt at være der.

Ikke mindst fordi omgivelserne er så pæne, at det næsten burde være forbudt.



Bean er stadig glad for VHD efter 4 ugers sommerferie. Hun har været ked og skældt os ud ved aflevering og hentning, fordi det er så dumt, at man skal være væk fra sine forældre. Men hun hygger sig med sine venner, med pædagogerne, med legetøjet og på de udflugter, de er på. I dag fx til Langelinie, hvor der blev charmeret turister og sovet middagslur i telt i skyggen af kirsebærtræer.

Vi fejrede weekendens komme med lækker og familievenlig vietnam-nam (I know, men det ligger bare så godt i munden)Lêlê, med en lille pige, der efterhånden er så stor, at hun, if need be, kan sidde på en almindelig stol.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar