12. sep. 2013

Leg og løjer på Remisen




Glæde på svævebanen. Trøjen er Mormors håndværk, nederdelen fra Norlie og de lækre strømpebukser med vævede Mary Janes og skridsikre dutter under er fra Noa Noa Miniature.





I søndags afholdt Blegdamsremisen den årlige (?) legedag, og vi greb muligheden og en formiddags-frisk Bean til at lege igennem. Både Kæreste og jeg kom ofte på Remisen da vi hver især havde orlov, men eftersom den ikke normalt er åben i weekenden, og der kun er legestue for de 0-3 årige om formiddagen, er det ikke et oplagt udflugtsmål i øjeblikket.

Hvilket er smadder ærgerligt, for det er altså den fedeste legeplads, jeg kender. Og så er det praktisk, at den er indendørs med et køkken, spisepladser, akvarium og gode pusleforhold.

Der var popcorn, disco, kreaværksted, you name it. For de store (læs: børn fra 6 år og op) var der desuden mulighed for at lave isskulpturer. Bean forelskede sig i hoppeborgens vildskab (ikke til morens udelte begejstring) og var stum af begejstring og dybt fascineret over kontrabassen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar