11. sep. 2013

Sig det med pink...

Normalt er pink ikke en farve, jeg omgiver mig frygteligt meget med. Ikke til mig selv og ikke til Bean. Heller ikke til Kæreste eller bolig for den sags skyld.

Men af og til dukker der alligevel lyserøde glimt op. Som fx på Original Coffee i Nordre Frihavnsgade, hvor Kæreste og jeg var forbi for at få en to-go i sidste uge, hvor der er masser af fristelser - og hvor awesome er det ikke lige med puslespil på bordet?





Forleden kom der også en pæn bunke pink-ness ind ad døren (fra denne glade afsender) - og bortset fra det (øko og bløde men også jävla) pink håndklæde har jeg testet alle produkterne.


Jeg kan rigtigt godt lide, at Vivag er deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark - og at de er uden parfumer, farvestoffer og konserveringsmidler. De er nemlig noget, jeg helst ikke vil have i nærheden af nogen som helst... ahem... feminine dele af mig. Produkterne er milde og skånsomme. I like.

... til gengæld er jeg ikke pjattet med emballagen, der ligger på linje med Matas' striber. Praktisk og no-nonsense, men den signalerer ikke ligefrem spa-lækkerhed. Og så er vi tilbage ved det lyserøde. Som altså ikke lige er mig. Det er måske også noget med, at jeg bliver lidt træt af, at farver partout skal være 'drengede' eller 'pigede'.

Ikke desto mindre er det efterhåndet ret fast indkodet i vores kultur, at lyserød = pige, så der er ingen tvivl om, hvilket køn, Vivag henvender sig til. Markedsføringsmæssigt er det nok ret praktisk. 

Vivag er lyserødt, og det er de velkomne til at være, men herhjemme bliver produkterne altså ikke placeret frit fremme på badeværelset. De er i et skab sammen med Panodil, myggespray og den ekstra pakke tandpasta. Men ligesom Panodil og tandpastaen bliver de brugt - nok også mere end de smukke parfumeflakoner, jeg har stående på farmors teakchartol.

(Produkterne er en gave, og kan købes på apoteket)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar