... then we take Berlin!

Bean, Kæreste og jeg tager et fly til den tyske hovedstad for at holde hip storbyferie på børnefamilie-måden.

Jeg glæder mig til at vise Bean byen - og til at holde 'rigtig' ferie. Og jeg glæder mig til at fortælle jer om det, når vi kommer hjem om en (meget) lille uge.

Vi ses!

Jeg pakker kufferten

Afrejsetidspunktet nærmer og jeg er igang med at pakke til mig selv og Bean - Kærestes pakning blander jeg mig udenom (bortset fra, når kufferten skal fyldes. For jeg er - hands down - bare en bedre logistiker end han er)

Det er vældig praktisk, at tyskernes holdning til småbørn og parfume er den samme som min indre speltmors, for så slipper jeg for at pakke bunkevis af bleer og vådservietter og andet Bean-gear. Det findes i rigt, økologisk og astma/allergi-venligt mål i de tyske supermarkeder.

Men... det betyder til gengæld, at der er MASSER af plads til lækre outfits til en storbyferie-cool Bean og ditto mor.

Sådan ser det ud, når overbliks-Dorte finder tøj til ferien! Vi skal også have den lille pusletaske og ergo'en med.

Cool kjoler og søde tees til Beans første berliner-tur

Sut, suttesnor, bloomers og let cardigan er essentials.

Morens outfits er lidt mere neutrale i farverne - dog med en anelse pang og kulør (og glimmersokker!) hist og her

Lækker ny buksedragt (der er på udsalg lige her), statementhalskæde og shades
Så er jeg klar til flyveturen!

Kodeordene er 'versatilitet' og 'afslappet, men lækkert'.

Så Bean har fået fede bukser, søde shorts og bloomers, seje kjoler og praktiske bodyer med (vi husker selvfølgelig også ErgoBaby'en, dynen, solcreme, termometer, hagesmæk og alle de andre, mere praktiske ting)

Og jeg har - for en gangs skyld! - overvejet mine outfits på forhånd, så jeg har pakket noget, der passer 'til det hele'; men jeg glæder mig især til at rejse behageligt og med stil i min nye, toplækre buksedragt fra Ganni (som er på udsalg her), en let cardigan og statementhalskæden fra Klædefabrikken. Og til at flashe bare sommerben i dipdye silketunikaen. (Og jo: jeg har OGSÅ undertøj med. Det gad jeg bare ikke have med på billedet)

... fik jeg nævnt, at jeg glæder mig?!

VIND: Seje sandaler til søde børnefødder

Det er altså ikke helt ringe at være blogger! GLS kom forbi for et par dage siden med en (ret stor) kasse fra Fritidsagenten, der viste sig at indeholde et par superseje sandaler fra Teva Kids.

Mon ikke nogen har luret på Kærestes vildmarkstur? Fritidsagenten har i al fald seriøst grej til dem, der fifler med tanken at bestige det nærmeste fjeld eller krydse den fjerneste vildmark.

Bean har testet kassen (med hænderne, ikke med munden!) og siger god for underholdningsværdien i den - og hun har også haft sandalerne mellem hænderne. De er ret spændende, siger hun, men desværre alt for store til Bean-fødder, der pt. svinger sig op i en str. 21. (I øvrigt, tips til gode mærker for pigebørn med lange, smalle fødder er velkomne)

Derfor kaster jeg mig ud i en rask give away, mens vi er i Berlin, hvor et heldigt barn kan få et par Teva Kids Toachi 2 i str 25

(NB! Det kun er størrelse 25 i den viste farve, der kan vindes)

Sandalen vejer næsten ingenting og sålen er herligt fleksibel, så små fødder kan bevæge sig frit og ubesværet. 

Samtidig sidder den godt til, så foden ikke skøjter rundt, og der er Shoc Pad-støddæmpning i hælen. 

Sidst men bestemt ikke mindst - det er alfa og omega for mig ift. børnesandaler - så er der tå-beskyttelse, så de små, søde tæer ikke kan skrabe direkte mod asfalt eller sten.

Mon ikke du kender en lille dreng eller pige, der ville være den oplagte ejer af de her sandaler?

Alt du skal gøre for at deltage er at:

• følge Østfronten på Facebook eller Bloglovin'
• smide en kommentar til indlægget (husk din mailadresse, så jeg kan få fat i dig, når du vinder!)

Jeg (læs: random.org) trækker en vinder post-Berlin - så du har indtil fredag d. 5. kl. 23.59

Psst! Der kommer endnu en give away lige om lidt om fedt udstyr til at sikre sin smartphone og tablet - fx på sommerens festivaller.

(Faktisk har jeg lidt gaver til jer løbende hen over sommeren; det bliver givetvis ikke så spændende som plottet i den femikrimi, der slæbes med i sommerhuset, men det er lækre sager, I tell you!)

Nyt til klædeskabet

Bean er en heldig lille pige, er hun. Hun har nemlig fået fine nye sager til klædeskabet og jeg har fået afprøvet endnu et af de japanske mønstre, som jeg er helt forelsket i. De er både nemme at forstå og følge - og der kommer virkeligt fine sager ud af dem. (Nåja, jeg har også syet verdens nemmeste forklædekjole - overvejer at DIY'e den)

Der kom også lidt godter til sommerfødderne med posten. Og en veninde, der har en helt fin, højgravid mave kom forbi med den sejeste Mini Rodini-kjole til Bean og gik herfra med en bunke babytøj.

Harlekin-farvefest! Den fineste japanske skjorte med lækre, lækre detaljer. Den skal teames med et par lyserøde shorts.

Detaljer, detaljer! Lidt pink til en enkelt knap - bare for sjov.

Børneskjorte med fede detaljer.

- se selv. Det er da gennemført. Jeg ELSKER de japanske mønstre!

Ingen skjorte uden læg på ryggen

Sommerkjole fra Mini Rodini og sandaler fra Petit Nord

Sommergule sandaler - de fås på udsalg lige her

Så fin! De kan altså noget med detaljerne, de dér Mini Rodini-typer.

Verdens nemmeste forklædekjole.

Feriedrømme

Lige om lidt...


... får både Kæreste og Bean sommerferie

... skal vi pakke kufferterne og finde 3 pas frem

... skal vi på storbyferie!


Åhr, hvor jeg glæder mig. Jeg har endda kigget billederne fra de sidste par besøg igennem og vandret ned af min memory lane, som man nok kan se på billederne :)

Vi har for flere måneder siden matchet überbillige flybilletter med gode venners børnevenlige ferielejlighed i Berlin, og det bliver skønt at gense den tyske hovedstad. Det bliver Beans første tur, Kærestes anden og jeg har efterhånden været der flere gange, end jeg kan tælle på en hånd.

En rejse til Berlin var Kærestes og min første 'rigtige' ferie sammen, dengang for 4 år siden, da vi havde fundet ud af, at et langdistanceforhold godt kunne lade sig gøre, når det var ham og mig. Så derfor betyder byen noget særligt for os.

Det bliver selvfølgelig en helt anden deal denne gang, fordi vi har en Bean, der også gerne skulle have en rigtig god ferie.

Derfor har vi skåret gevaldigt ned på dagsprogrammet og ambitionsniveauet, og holder os til en udflugt per dag. Så må vi være i lejligheden eller på den lokale legeplads resten af tiden - eller nyde et koldt glas hvidvin og en mindst ligeså kold øl på altanen, når Bean er puttet.

Bugaboo'en kommer med (vi har nemlig lånt en rejsetaske til den af en fra mødregruppen) - og Ergobabyen ligeså, og den tyske infrastruktur er heldigvis ganz in Ordnung.

Vi gider rigtig gerne et besøg i zoo og på Ritter Sport-museet (jojo, det findes skam!), og så vil moderen frygteligt gerne opleve Bauhaus-museet.

Men hvis der er nogen, der ligger inde med gode, børnevenlige udflugtsmål i Berlin, så sig ENDELIG til!

Fik jeg sagt, at jeg GLÆDER mig?

... dressed up for the nines og helt nyforelskede. Det bliver næppe til middag på Adlon med Bean.

When in Berlin - Currywurst må der til! Også denne gang, forudser jeg.

Historie møder kreativt output - mur og gadekunst 

Ahh.. museer og verdenskunst (her i form af en perfekt ophængning af en tyk herre)

Det var jo bare ironi

I lfB (livet før Bean) brugte jeg uTROlige mængder af både sarkasme og ironi. Det var ligesom bare blevet en del af min måde at tale på - sandsynligvis startede det engang i folkeskolen som en slags buffer mod 'the cool kids' og min måde at hævde mig på. Det kunne godt være, jeg ikke blev inviteret med ud til rygerbænken (obligatorisk element i 'de stores' gård i midt-90ernes folkeskole, red.), men jeg kunne komme på en hurtig og bidende kommentar. Den var ganske vist tabt på en del af 'ofrene', men lad det nu ligge.

Ironien fulgte mig igennem alle teenageårene og et godt stykke ind i tyverne, gennem en flytning, uddannelse, studiejobs og kærester.

Men nu er den trængt i baggrunden af noget andet. Med Bean kom der nemlig en sårbarhed og åbenhed ind i mit liv, som gav ironien en hul og mærkelig klang. Derfor har jeg i ret stort omfang lagt den på hylden og er i stedet blevet mere oprigtig og ærlig omkring mig selv og mine følelser.

Det er både godt og skidt, for pludselig er der ikke mere et skjold at holde op foran sig, eller muligheden for at trække på skulderen og sige, at 'det jo bare var ironisk ment', i forhold til andres reaktioner. Jeg kan ikke på samme måde slippe ud af en ordveksling eller diskussion, når mit udspil er det, jeg faktisk mener, uden at det er pakket ind i flere lag dobbeltbetydninger og kølig distance.

Det betyder dog ikke, at jeg ikke stadig bruger ironi af og til, for det gør jeg. Og det betyder bestemt heller ikke, at jeg tager mig selv helt vildt alvåååhrligt hele tiden. Selvironi skal der være plads til - specielt når man er taget ud af døren og først på kontoret opdager det fine aftryk af klistrede yoghurt-børnefingre på ens bukser. Og selvironi har i min optik ikke noget med hverken selv-udslettelse eller selv-kritik at gøre.

Når jeg er ærlig, giver jeg samtidig mine omgivelser en reel chance for at forholde sig til mig. Den ægte mig.

Og nu er det nået dertil, hvor jeg kan få tics og blive meget træt, når jeg oplever andre smøre alt for tykt på af ironi og sarkasme. Specielt når det handler om noget, de faktisk mener eller føler noget ægte om.

For mens både det ironiske og sarkastiske bestemt har sin plads i retorikken og debatten - når det bliver brugt med omtanke - så synes jeg efterhånden, vi kunne trænge til mere ærlighed og oprigtighed i vores omgang med hinanden. Hvorfor er det ikke cool at sige ligeud, at man glæder sig til noget/er bange for noget/bliver ked af noget? Jeg ved om nogen, at ironien kan være en buffer og et skjold. Men den kan altså også ende med at blive en mur, der er svær at se eller klatre over. Og så begynder det at blive svært for både en selv og ens omgivelser at finde frem til det ægte, det ærlige og det oprigtige.

Jeg er ikke helt klar over, hvorfor jeg i den grad har foretaget en u-vending, men jeg er glad for, det er sket.


(Og jeg ved også godt, at det her indlæg er ret forskelligt fra meget andet på Østfronten - det er bare noget, der har fyldt ret meget i min bevidsthed det sidste stykke tid)

Sankte Hans, Sankte Ha-ans

Når man har et barn, der bliver puttet omkring kl. 19, så er det ret vanskeligt at finde et bål, man kan nå at synge om og se blive tændt.

Så det gjorde vi ikke i år.

I stedet spiste vi god (og nem!) nordisk tapas fra Cofoco Le Marche med gode venner og deres børn. Eftersom vejret ikke var til at regne ud blev deres gård vores location, og det lykkedes at kapre borde og bænke i nærheden af legepladsen. Take away konceptet er fantastisk, og vi har kun været tilfredse med Cofocos tapaskasser. 250 kr til 2 personer, og der er rigeligt mad. Vi har vist endnu ikke præsteret at spise op, og det er ikke fordi, vi ikke prøver ;)

Bean - der lige har lært at rejse sig fra siddende uden støtte! - tullede rundt med den anden lille pige, og bedårenheds-faktoren røg helt i vejret, da de begyndte at føre en lang 'samtale' på tumlingesprog.

Vores lille pige er helt bevidst om det dér med ord, og bruger sin sødeste stemme til at sige 'hej' til alt og alle. Jeg har set granvoksne håndværkertyper smelte og blive helt bløde i øjnene, når hun hilser dem fra klapvognen (#heartbreaker!) Til gengæld er det vist kun os, der (nogenlunde) forstår hendes øvrige 'ord'.

'Mæ' er vistnok noget at drikke, men det bliver ikke brugt specielt konsekvent.
'Wah' ("brøl") er noget dyr siger - både løver, bjørne og giraffer.
'Uh-uh' er til gengæld specifikt møntet på ugler.
Ræve sniffer
... og resten kan ikke engang vi dechifrere. Men hun taler og taler og taler og øver sig på lyde hele dagen. (Gad vide, hvor hun har det fra)

Det dér Skt. Hans, ikke? Børnene var (surprice!) færdige med at spise længe før vi voksne var, så de tullede op til legepladsen, 10-15 meter borte, og legede helt selv og helt uden brok i sandkassen. Bean vinkede, sagde 'hej' og kiggede ned mod os jævnligt, men det var åbenbart tilstrækkeligt for hende, at hun kunne se os og kunne se, at vi reagerede på hende. Hvilket var overraskende, for hun er mildest talt mor-syg i øjeblikket.

Skønt!

Det var en glad og træt lille pige, vi trillede hjem kl. 19, men det var en fantastisk hyggelig måde at fejre Skt. Hans på.

Kølig hvidvin, midsommersol, godt selskab og lækker take away. Ahhh!

Mine yndlingsmennesker havde tid til lidt leg før maden

JAH! Det er SKØNT at spise selv!

Skeer er no problem for Bean. Vi siger tak til VHD!

Voksen-mad: blomkålssalat med rugkerner og oksekød med bearnaise-creme

Se, hvor fint de leger, og hvor langt væk fra de voksne (som kunne spise i ro og mag) de er. Jeg zoomer her!

Vilde dyr og hemmelige museer

Weekenden har (mildest talt!) budt på skizofrent vejr. Strålende sol, der på et øjeblik blev til styrtregn, for at klare op og blive gråt igen. Mest af alt var det til hjemlig hygge...

... men Bean kommer sådan til at keeeede sig (læs: brokke sig!) hvis vi bare er herhjemme en hel dag, så lørdag blev der dømt 'kulturel udflugt', og vi smurte madpakken og tog mod Zoologisk Museum.

Her kunne jeg skrive en masse fagnørdet fagligt om udstillingerne og ikke mindst formidlingen, men jeg vil hellere fokusere på, at der er så mange fine ting, at se og opleve for børn i alle aldre. Tænk dyre-afdelingen på Natural History Museum i London, og så ved du ca. hvad det handler om. Der er alt fra forhistoriske kæmper til 'hverdagsdyr', og man kan se eksotiske fugle, søelefanter og hvalrosser i tableauer fra alle egne i hele verden.

I øjeblikket har de desuden en edderkoppe-udstilling, hvor man kan lære meget mere om de ækle spindende væsner - og se dem blive fodret, hvis man skulle have lyst. (Og her kommer min indre museumsformidler lige op - for de flinke, unge studerende, der fortalte om edderkopperne, kunne helt sikkert deres stof, men ikke helt deres målgruppe. 3-4-5 årige er ikke nødvendigvis det oplagte publikum til de latinske navne for edderkoppers kropsdele...)

Desuden er der god plads og mulighed for at spise medbragt mad (og fordi deres café endnu ikke er up and running, var der gratis tag-selv te, kaffe og vand på et rullebord. Det er god stil.)

Nåja - og hvis man har et barn, der er vildt interesseret i zoologi og dyr, så kan man også holde børnefødselsdag på Zoologisk Museum, inkl. rundvisning, for 100 kr/deltager. Og man må (tilsyneladende!) pynte op lige så tosset man vil i cafeen. Og medbringe hele menuen selv. Bare lige et tip til jer med lidt større børn.

Zoologisk Museum ligger super centralt i København - lige 'bag' Fælledparken ud mod Jagtvej, men jeg vil alligevel vove den påstand, at det er et af byens hemmelige museer. Det er bestemt et besøg værd.

Vel hjemme, og mens Bean (og Kæreste!) sov middagslur, sprang Mini Rodinis fine kjole på mig og insisterede på at komme hjem til Bean. Til 50% i Normann Copenhagen kunne jeg ikke modstå fristelsen. Og hun er too cute som rød leopard.

Bean dvæler ikke just ved udstillingerne - der skal fart på! Buksedragt fra Norlie

Heldigvis fake. Stadig uhyggelig. Men ret fin i farverne. 

Ikke fake. Ret stor. Heldigvis bag glas. Brrrrr.

Der er en afdeling med udstoppede dyr, man gerne må klappe. Inkl. en isbjørn. Og et pindsvin!

Far og datter x 2 (jeg ELSKER Kærestes ansigtsudtryk!)

Hvalrosserne og barnet. Nøj, hvor gad Bean godt, at man kunne fjerne det dumme glas foran.

Pingviner ER altså søde. Bean er enig. Her er benene blevet trætte og er kommet i museets klapvogn. Du må gerne medbringe dit eget køretøj - vi gad bare ikke pakke Bugaboo'en i bilen.

Den lille røde leopard. Kjole fra Mini Rodini.

Vi undersøger, hvad en puslespilsbrik kan. Sko fra Petit Nord.

Skal vi lave mad nu, mor?

Hun står ikke stille et øjeblik, hende Bean! 

Mor og barn - jeg er ikke sikker på, at Bean er den fødte fotograf.

Min ABC

A står for aflevering, der efterhånden fungerer rigtig fint. Bean bliver stadig ked, når vi siger farvel, men det går lynhurtigt over (nærmest før vi er ude af døren) og hun bliver beskrevet som 'glad, nysgerrig, undersøgende, tryg' af de gode pædagoger. Nåja, og så vil hun meget gerne have et kram om eftermiddagen, når hun bliver hentet, men helst ikke med hjem. For det er altså sjovt at være i VHD!

B er for Bean. Mit barn. Det væsen, der kan fremkalde de højeste højder og dybeste bekymringer - og som vokser hver eneste dag i størrelse, i formåen og i dejlighed.

C står cupcakes. For sådan nogen er der godt nok blevet bagt og indtaget mange af i løbet af min barsel! Jeg lærte nemlig at lave dem helt ninja-stille i køkkenet mens Bean sov et rum eller to væk. Win.

D er for drømme - fremtidsdrømme. Både for den nære fremtid og den, der er lidt længere væk. Store og små drømme, hverdagsdrømme og ønskedrømme (for nej, vi får jo nok aldrig råd til at købe et af de überlækre byhuse lige her i vores smørhul).

E står for eventyr. Sgu. For sådan et har det været indtil videre, det her familieliv. Med udfordringer og prøvelser, som 'de gode' skal overkomme for at nå i mål og leve lykkeligt til deres dages ende. Eller i al fald til den næste trold dukker op i horisonten.

F er for ferie, og jeg glæder mig helt vildt til at rejse med Bean og Kæreste om lidt på vores første rigtige familieferie. F er også familie, for sådan én er vi jo blevet, og fordi det forgangne år ville have set helt anderledes ud, hvis ikke vores familier havde støttet og hjulpet på alle de fantastiske måder, de har.

G er for gråd! Hvis der er noget, der har fyldt det første år med Bean, har det været alle de mange, mange, MANGE timers gråd.

H er at holde i hånd. Både med hinanden og med Bean - når hun skal sove og når vi går rundt og rundt i lejligheden. Det er en fin, lille kontakt.

I er for IKEA. Nuij, vi har været mange gange i IKEA! Og det sjove er, at Bean har opført sig eksemplarisk hver eneste gang, så vi burde nok have været der ude hver dag de første 4 måneder.

J står for job og jobsøgning. Suk. Jeg gad godt, det var lidt lettere.

K er Kæreste og kærlighed (og Bean) - og alt det, der er vigtigst i mit liv.

... og også lidt for kolik. You know why.

L er for løbeture. Fordi det stadig lykkes mig at komme afsted engang imellem (særligt når jeg tager mig sammen til at insistere på det!) Jeg bliver glad, når jeg løber (jo, også mens jeg er igang) og jeg NYDER min solo-ego-tid på grus, græs og asfalt.

M er de mødre, jeg har lært at kende som gravid og som barslende og som blogger. I er helt igennem fantastiske. Bare hvis I skulle være i tvivl.

N er nettet. Nøj, hvor har jeg brugt det meget, meget mere efter Bean er kommet til. Specielt nethandel er blevet helt uundværligt, ikke mindst fordi indkøb nu kan klares om aftenen efter Bean er puttet. (Hvordan skulle jeg ellers få fingre i de helt rigtige begyndersandaler i den helt rigtige størrelse og pasform til den helt rigtige pris?)

O er for opvask og oprydning og orden. For hold nu op, hvor den slags fylder meget! Hvis man bare en enkelt aften ikke lige orker, så er det i den grad ris til egen r*v næste morgenstund - og giver bare dobbelt arbejde dér. Suk. Opvaskemaskine og rengøringshjælp er noget, vi ønsker os i vores næste liv!

P står for privatsfære versus offentliggørelse og handler om de overvejelser, jeg konstant gør mig i forhold til, hvor meget af mit og vores liv, jeg vil og bør dele med hele internettet. Jeg er mere på end nogen, men mindre end andre, og det er en redigeret virkelighed, der ender her. Den indeholder stadig nogle af de mindre pæne følelser og aspekter af livet som småbørnsfamilie, men jeg poster fx ingen billeder af en ulykkelig Bean eller af nogen af os i diverse uheldige situationer. For jeg synes jo, at de mest interessante blogs er dem, hvor man føler, at man bliver budt indenfor og er med - men uden at det bliver udleverende. Jeg håber, jeg rammer noget af det samme.

Q er for qaos - alt den uforudsigelighed, som livet består af med en tumling i huset.

R står for respekt. Særligt den, jeg har fået over for andre, der står i langt vanskeligere situationer end min, og som bare kører på og holder hovedet højt. Men det er også respekt for andres valg, selvom de kan være svære at forstå. Det er jeg - af uvisse årsager - blevet meget bedre til at rumme efter jeg er blevet mor.

S er for Søsterlil. Fordi hun mere end nogen anden har været der for mig og for Bean det sidste år. Og fordi Bean ELSKER hende - hun er Beans tredje-bedste menneske næst efter mig og Kæreste. Det er også for spelt, som vi faktisk gør det forbavsende lidt i vores adresse til trods! (Det har nok noget at gøre med Kærestes store kærlighed til hvid hvede)

T er taknemmelighed for det liv, vi har. For at Kæreste og mig (stadig) ikke har råbt af hinanden og for at vi er kommet igennem det første år som forældre, og ikke mindst de første 4 kolikmåneder!, med kærligheden intakt og større end nogensinde.

U er det udendørsliv, som Kæreste er igang med at introducere Bean for. Teltture, lejrbål og friluft - det må de faktisk godt have for sig selv. Jeg er rigeligt tilfreds med at færdes i naturen i afmålte tidsrum og altid med mulighed for træk-og-slip og rindende vand i nærheden.

V står for Verdens Hyggeligste Dagpleje, som Bean (og vi) simpelthen er så glade for. Overskuds-pædagoger der leger, stimulerer, hygger om og nyder at være sammen med de skønne unger.

W står for WIN, fordi vi slog oddsene og fik drømmepladsen og drømmeinstitutionen til Bean inden for en rimelig tidsramme, og vi derfor de næste to år bare skal over gaden for at hhv. bringe og hente.

X marks the spot. Gør det ikke?

Y er til den yummy mummy, jeg aspirerer til at være.

Z er oplagt, ikke? Zzzzzzz. Det er den søvn, jeg drømmer om at generobre for alvor engang i en forholdsvis nær fremtid. Og det er den søvn, jeg mangler fra et helt år.

Æ står for ærlighed. Jeg er blevet meget mere ærlig (og bevidst) om, hvad jeg vil og ikke vil - hvor mine grænser går og hvad jeg føler. Jeg skyder skylden på moderskabet, hvor der ikke er plads til bullshit med et spædbarn i armene. Det er både godt og ondt, det med ærligheden, for det betyder dels at jeg har lært mig selv bedre at kende, men det gør til gengæld også, at jeg i visse situationer kan have det rigtig svært med andres brug af sarkasme og ironi som dække for egentlige holdninger eller følelser.

Ø er økologisk. Så meget som det kan lade sig gøre praktisk og økonomisk. Jeg gider altså ikke bruge det dobbelte antal kroner på et stykke frugt eller grønt, der er halvvissent og slattent men økologisk. (Og hvorfor kan man egentlig ikke få økologiske æg i 6-pac i Netto? Vi når altså aldrig at komme igennem 10 før udløbsdatoen)

Å står for åbenhed; for jeg er vist ikke så hemmelig mere, men det er helt ok. For bloggen voksede ud af sin dagbogsform og er blevet en beretning om Bean og os, hvor bedsteforældre, familie og venner også kan følge med.


(Tak til ærlige, herlige Anne for inspirationen!)

Kæreste gæsteblogger om "Dads in the wood"

Kæreste lovede at gæsteblogge om sin vildmarkstur med Bean, 4 andre fædre og 4 andre børn - og han holder, hvad han lover, så her er den fulde beretning om turen:

Dads in the Woods

"Lørdag morgen pakkede jeg min rygsæk med alt det grej, jeg kunne forestille mig, jeg ville få brug for. 5 fædre og hver vores lille barn (13mdr - 3 år) skulle på en tur i skoven, hvor vi ville lave bålmad, sove i telt og bygge svævebaner. Beans mor havde tydeligvis trang til at blande sig i oppakningen og de medbragte madvarer, men med stor viljestyrke holdt hun både fingrene og de gode råd væk - dette var en tur for far og barn.

På vejen til Gribskov hentede jeg et andet far-datter hold og vi fyldte bilen med telte, bålgryder, klatrereb, sovegrej, gasflasker og diverse friluftsgenstande. Bean valgte at sove hele turen, men den anden pige kunne ikke sove, for hun var sulten og tørstig. Her var det tydeligt, at der ikke var mødre med i bilen. Der var ikke et kæmpe lager af sunde snacks, vandflasker i børnestørrelse eller legetøj til børnene på bagsædet. Alt var pakket ned i bagagerummet (på yderst logistisk praktisk vis), så på bagsædet måtte de overleve på en kvart figenstang og lidt opmuntrende ord fra fædrene.

Kl. 10 parkerede vi bilen og tog vores grej på ryggen for at vandre mod den lejrplads vi havde udvalgt os. Efter et stykke vandring, hvor armene var blevet meget lange (jeg bar Bean) fandt vi frem til en mudret, fugtigt og myggebefængt rydning i skoven. Absolut ikke en børnevenlig lejr, og slet ikke hvad vi havde regnet med. Efter at have bandet og svovlet over ham, der havde anbefalet stedet, valgte vi at slæbe vores gear og børn tilbage til bilen og bruge verdens sejeste app (tjek “lejrpladser” i App Store) til at finde et mere børnevenligt sted i nærheden.

Valget faldt på Borupgaard ved Esrum sø. Desværre var stedet sådan ikke lige at finde. Bean var nu vågen og både hende og vores medpassager var meget sultne (det var efterhånden en halv time senere end deres frokosttid) så de beklagede sig lidt fra bagsædet. Vi valgte at køre igennem skoven og forcere diverse spærrende kæder på trods af flere advarsler om at det var ulovligt - men sultne børn overtrumfer alt andet.

Da vi kom frem, blev børnene fodret og de andre fædre dukkede løbende op. Vi lavede en hyggelig lejr med telte spredt over pladsen, så hver lille familie havde deres egen base. Dagen igennem opdagede vi løbende hvad vi havde glemt at få med. Toiletpapir, vådservietter, en varm hue, mad til barnet og regntøj til både far og datter var blandt de genstande som var efterladt hjemme i lejligheden. Heldigvis kunne fædrene supplere hinanden med alt fra peanutbuttermadder til sorte sække så ingen led overlast.

Vi hyggede med at lave bål (menu: ristede bananer, kaffe, hotdogs, pizzaer og pasta med kødsovs), gå ture i skoven (Bean samlede ret mange pinde op), kaste sten i søen (en uendelig interessant aktivitet) og køre i hjemmelavet svævebane. De større børn legede sammen konstant og forsøgte at lave unoder som fx at stikke af i skoven (under hemmeligt opsyn), men Bean var lidt for lille til at være med på legene og så kan hun heller ikke gå særlig godt endnu.

Bean syntes vist alle indtrykkene var ret mættende for da hun kl. 18.30 fik rullet soveposen om sig gik hun totalt i brædderne. Dette på trods af larm fra et voldsomt skybrud med dertilhørende tordenskrald. Hun sov igennem hele natten selvom fædrene sad og snakkede højere og højere omkring bålet og vågnede først næste morgen kl. 6.30 (ny soverekord).

Da alle børnene sov sødt, sad fædrene og delte de chips, øl og rødvin vi havde medbragt. Det slog os, at vi efterhånden var blevet lidt gamle eftersom nogle af samtaleemnerne inkluderede godnatsange og ammedebatten, men vi blev enige om, at vi var ret cool alligevel.

Søndag morgen lavede vi fælles morgenmad (havregrød med jordbærmos) og pakkede sammen og smuttede hjem. Bean var absolut ikke i humør til flere eventyr på dette tidspunkt, så hun ville hele tiden være ved mig, og blev meget ked hvis jeg gik nogen steder uden hende.

Vi var hjemme igen til frokosttid, hvor en glad og veludhvilet mor tog imod med varmt bad og rent tøj. Alt i alt havde det været en rigtig dejlig tur på trods af glemte effekter og voldsomt regnvejr. Bean var måske lige det mindste for sådan en tur, for det var lidt begrænset, hvad hun turde kaste sig ud i. Derfor hang hun meget på mig og skulle bruge væsentligt mere tid end de lidt større børn før hun følte sig tryg. Turen var dog på alle fronter en succes og fædrene er enige om at gentage arrangementet. Mødrene vil nok heller ikke have noget imod at få hjemmene for sig selv et døgns tid eller to."

Der er ikke noget, der hedder dårligt vejr...

Barneleg i skoven

Sådan et telt kan godt være ret stort, når man er ret lille

Bean og Kæreste tager en time-out fra alle de nye indtryk 

Der bygges svævebane med interesseret publikum

Flyvende Bean - svævebaner er et hit!

PS: Tak for lån af billeder til en af med-fædrene :)

PPS: Kærestes fleece? I have no words.

Feeling pink

Lidt lyserøde glimt fra de sidste par dage (dog ingen af den omgang vandmelon-opkast, Bean præsterede at dække både sig selv og mig i forleden! Hun er heldigvis frisk igen allerede) 

Den nye Norlie-kjole bliver luftet og passer så fint til Bean.

Bilen (#rudolfsteinergohome) er et hit lige nu og siger 'øhn-øhn-øhn' når den kører 

Så FIIIN man bliver med en smart hat/dukkelift (#accessoriesareeverything)

Tallerkenrækken er slebet, malet og hængt op af yours truly med powertools og rawlplugs. Og den er i vater!

... farven er i øvrigt 'Lys Cinnober' fra Sadolin.

Bøger og babushkaer i sikkerhed for pilfingre indtil videre